Få ro i sindet

Yoga er fantastisk til at få ro i krop og sind. I iyengar yoga er der særligt fokus på, at man udfører stillingerne præcist og korrekt. På den måde kan man være længere tid i stillingerne og får mest muligt ud af dem. Derudover er redskaber en stor del af iyengar yoga. Dette kan f.eks. være blokke, stole uden ryglæn, remme eller tæpper. 

Udover at iyengar yoga styrker din krop, så styrker den også dit sind. Når der er stort fokus på at holde en præcis stilling, så forsvinder al tankemylderet helt automatisk.

Hvad er iyengar yoga?

Iyengar yoga blev udviklet af B.K.S Iyengar, som skrev en nyfortolkning af den gamle yogabog ”Patanjalis sutraer”, på både åndelig og fysisk vis. Iyengar yoga bygger på den fysiske fortolkning.

De 4 elementer i iyengar yoga

I iyengar yoga indgår der 4 elementer, som sikrer, at man udfører stillingerne korrekt. Disse elementer er: præcision, redskaber, sekvensering og stabilitet. Præcisionen er vigtig for, at man kan stå stabilt i stillingerne, samtidig med, at man kan holde dem i længere tid. Redskaberne medvirker til præcisionen i stillingerne, samtidig med at de gør det muligt for nybegyndere at dyrke iyengar yoga. Sekvenseringen gør, at sværhedsgraden bliver varieret, så alle kan være med. Slutteligt er stabiliteten afgørende for at kunne holde stillingerne i længere tid.

Få styr på dit sind

Yoga hjælper på at få ro i sindet, men det kan også være rart at finde ud af, hvorfor vi handler og tænker, som vi gør. Ved hjælp af Freuds personlighedsmodel kan man finde ud af, hvordan og hvorfor vi agerer, som vi gør, i forskellige situationer. Mange af vores handlinger bliver foretaget i det ubevidste, som bl.a. gælder vores følelser. Ifølge Freud, er det vores følelser, som styrer vores ageren. En måde hvorpå man kan få adgang til det ubevidste, er hypnoterapi.