Vi har fået pillefyr

Vi har fået pillefyr. Min mand og jeg har gået og overvejet om vi ikke skulle få skiftet vores gamle fyr ud og eftersom min mand er en handlingens mand, så gik der ikke særlig længe, fra vi havde talt om tingene, til vi havde et flunkende flot nyt fyr stående ude i vores store bryggers. Det var dejligt at kunne skille sig af med vores gamle oliefyr, det havde det efterhånden ikke for godt og vi har egentlig længe gået og talt på knapper i forhold til at investere i nyt varme-anlæg.

 

pillefyr   4Så nu skal vores nye pillefyr altså hjælpe os med at spare penge. Det skulle være muligt at kunne spare op til halvdelen af sine brændselsudgifter ved at fyre med piller og flere af husene i vores lille landsby har allerede haft sådanne fyr længe og vi har kun hørt positive tilbagemeldinger fra dem, der er skiftet over til at fyre med piller.

 

Min mand har været rundt hos venner og bekendte med pillefyr for at få nogle tips alt, lige fra hvilket fyr, der bedst kunne betale sig for os, til hvordan man indkøber og opbevarer pillerne.

Pillefyr – hvordan vi besluttede os

 

Da min mand havde hørt tilstrækkeligt om pillefyr og de mange fordele, så var han ikke til at stoppe. Han måtte simpelt hen også eje et. Så vi gik i gang med at regne lidt på, hvad vores behov var, hvor vi bedst kunne opbevare pillerne, da det bedst kan betale sig at købe stort ind af dem. Men vi fandt hurtigt ud af at vi sagtens kunne bruge vores gamle garage til formålet, da den er tæt og godt isoleret. Da vi havde fået styr på dé ting, så indhentede vi tilbud hos to firmaer.

 

Vi er meget glade for vores nye pillefyr og den ene gang om ugen, hvor vi skal fylde det med piller, det er ikke til besvær. Især ikke fordi vi ved, at vi på den lange bane, vil få råd til at kunne gøre andre ting, som vi har ønsket os at kunne gøre i mange år.